Bolig Bio Plus
Type
Boliger
Sted
Vejle
Bygherre
Privat
Status
Forslag
Konceptets omdrejningspunkt ligger i den innovative og symbiotiske tilgang til sted og bebyggelse og ikke mindst i demonstrationsværdien, når bebyggelsen realiseres.
BOLIG BIO PLUS opføres som boliger, der er energineutrale på årsbasis. Boligerne forudsættes lokaliseret i et skovområde. Der skabes et symbiotisk forhold mellem skov og bebyggelse ved at boligerne energiforsynes af et biomasseanlæg, hvor træflis brændes og forgasses til en gasturbine, der både producerer varme og el.
Det symbiotiske understreges af ydervæggenes træbeklædning i kombination med løvfældende begrønning af væggene, der tillige giver en naturlig solafskærmning.
Bygningernes form giver et minimalt fladeaftryk og optimerer udnyttelsen af den passive solenergi. Endvidere er der mulighed for at supplere med aktiv solenergi i form af solceller og solfangere.
Til boligerne etableres et fælleshus for både beboere og aktive brugere af skoven.


