Kongensgade Karréen
Type
Bolig & Erhverv
Sted
Esbjerg
Bygherre
KD Selskaberne
Status
1. præmie i konkurrence - Under projektering
Kongensgadekarréen i Esbjerg indeholder ca. 12.000 m2 erhvervs- og boligbyggeri. Visionen er at etablere en fleksibel erhvervs- og boligbebyggelse i en sluttet karré, som både forstærker den bymæssige struktur omkring Esbjerg Centrum og giver Kongensgade et nyt og vitalt omdrejningspunkt. Projektet tager sit afsæt i etableringen af en ny ”superkarré”, der samler butikker, erhverv, boliger og parkeringsbehov i én bygningsstruktur. Karréen består af en indre bygningskerne i 2 etager i karréens midte og en omsluttende randbebyggelse i 3-5 etager, som bliver bebyggelsens ansigt udadtil. Randbebyggelsens udformning tager afsæt i Esbjergs historiske karrébebyggelser og fremstår som en nutidig fortolkning af bygningernes skala, rytme og materialitet. Kernen i ”superkarréen” rummer et parkeringsanlæg i 2 etager under terræn og et 3000 m2 butiksareal på terræn. Karréens indre miljøer er friholdt fra trafik og parkering og er disponeret som en stor grøn oase i flere niveauer, der gradvist privatiseres opefter.
For yderligere information, kontakt venligst projektleder, arkitekt Charlotte Sandbæk Mølby.


