Villa S
Info
∨
Funktion
Bolig
Sted
Østjylland
Størrelse
638 m2
År
2019
Bygherre
Privat bygherre
Villa S har en unik beliggenhed på toppen af en meget kuperet grund, der skråner stejlt ned mod fjorden.
Ude såvel som inde følger villaens mange niveauer det naturlige terræn.
Huset karakteriseres ved samspillet mellem markante rustikke teglfacader, forskudte plateauer i beton og store glaspartier.
Husets hjerte er et dobbelthøjt spiserum med udsigt til fjordudmundingen. Fra dette rum leder en minimalistisk svævetrappe op til de private rum på førstesalen.
Villa S udmærker sig særligt ved de mange detaljer i murværket. Teglen er en specialblanding, særligt udvalgt til dette projekt.