I sidste uge fejrede vi rejsegilde på det nye Privathospitalet Mølholm P/S.
Arbejdet med det 12.000 m2 store hospital skrider planmæssigt frem, og allerede nu kan man fornemme bygningens geometri og planlægning.
Arkitektonisk indskriver byggeriet sig i den enkle og stramme nordiske tradition med byggeri i tegl og træ. Facaderne udformes med markant anvendelse af træ som en direkte reference til det omkringliggende landskab, hvor biodiversitet har et særligt fokus.
Dette sygehus vil – når byggeriet ved fælles indsats fra RAVN Arkitektur, MBYland, NIRAS og KG Hansen er vel afsluttet – blive et sted, hvor den daglige trivsel for personalet og den gode patientoplevelse for brugerne har været højeste prioritet gennem alle dele af planlægningen og udformningen af de fysiske rammer.
En stor tak til alle på Privathospitalet Mølholm P/S, fordi I inviterede os med på denne rejse og stor tak for et fantastisk samarbejde.
Læs mere om projektet her: Privathospitalet Mølholm | (ravnarkitektur.dk)