Domicil T
Domicil T ligger placeret i skovbrynet af et større fredskovsområde og med udsigt over et kuperet landskab vest for skoven.
Domicilet er organiseret som tre lette træ- og glaspavilloner. Pavillonerne bindes sammen af en gennemgående teglryg, der danner rammerne om ankomsten via skovområdet fra øst.
Domicilet er tegnet og indrettet med stor fokus på det nære forhold til den omkringliggende natur og den sø, der indrammer og iscenesætter midterbygningen.
Materialerne er få og holdes i træ, kolumba tegl og stedstøbt beton.
Alle rum er indrettet med stor fokus på sikring af et godt optisk og atmosfærisk indeklima, bl.a. gennem etableringen af flere indre haverum, beplantet med bambus.
Ejendommens 3.500 m² er fordelt på tre etager. Domicilet indeholder 2.800 m² kontorer, mødelokaler og -faciliteter samt 800 m² kælder til parkering og depot.