To af Danmarks største kraner har i denne uge løftet Sydvestjysk Sygehus’ nye heliport på plads på taget af sygehuset i Esbjerg.
Heliporten vejer 105 ton og har en diameter på 32m.
Heliporten bygges nu færdig på toppen af sygehuset – bl.a. skal platformens yderside beklædes med strækmetal.
RAVN Arkitektur har rådgivet Sydvestjysk Sygehus fra projektets start og følger projektet ind i det nye år.
Den første helikopter forventes at lande i marts 2020.