Byggeriet af The Flow Hub har nået en vigtig milepæl – i denne uge fejrede bygherre, håndværkere, leverandører, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere rejsegilde på Løversysselvej
Cirka halvdelen af gridloftet på den cirkelrunde bygning er rejst. Det samme er CLT-elementerne i MODU Valves’ administration, elevatorskakt, trappekerner og montageværksted. Og direktør Henrik Aarup Svendsen kunne holde tale i tørvejr – midt i det fremtidige højlager.
Takket være det danske efterårsvejr er der allerede vand i forsinkelsesbassinet foran domicilets hovedindgang.